Fortælling på Landsgrav Friskole

 

Baggrund og formål:

På Landsgrav Friskole er fortælling dels et selvstændigt fag fra 0.-3. klasse, og dels et element som i varierende grad indgår i skolens dagligdag til morgensang og i undervisningen.

Faget fortælling står som en central del af den Grundtvig-Koldske friskoletradition. Det er et kulturbærende dannelsesfag, hvor eleverne stifter bekendtskab med vores historiske og kulturelle rødder. I faget møder eleverne først og fremmest de store fortællinger, der har været med til at definere vores sproglige, kulturelle, historiske og religiøse fællesskaber.

Christen Kold vægtede lærerens mundtlige fortælling højt i sine skoletanker om børneskolen. Han oplevede, at en levende og engageret fortælling åbnede børnenes øjne og interesse for faglig viden, omverden og sig selv på en bedre måde, end bøgerne kunne. I fortællingens rum udspandt sig et møde mellem lærer og elev præget af ægte nærvær og fællesskab. At lytte til mundtlige fortællinger skærper elevernes koncentrationsevne, deres evne til at lytte aktivt samt deres sproglige bevidsthed, og deres ordforråd og begrebsdannelse styrkes.  

Grundtvigs begreb ”den levende vekselvirkning” beskriver også mødet mellem lærer og elev - ligesom det beskriver mødet mellem fortid, nutid og fremtid i fortællingen. I fortællingen og samtalens rum mødes lærer og elev som ligeværdige parter, der begge gives mulighed for at udvikle sig og lære.

Noget af det, som Grundtvig mente var skolens vigtigste opgave, var at oplyse og oplive mennesket. Med til dette hører det at forstå sig selv som en del af historien og som skaber af fremtiden.

I faget fortælling lærer vi om det at være menneske på godt og på ondt. Vi møder forskellige livsspørgsmål og svar, som vi kan reflektere vores egen livsopfattelse i. Gennem mødet med den poetiske kraft, som findes i fortællinger, som fx eventyr, digte, myter, anekdoter, erindringer og sagn, gives grobund for en særlig form for erkendelse af menneskelivet; en erkendelse som giver næring til det enkelte menneskes møde med livet og med sig selv.

Mål:

Metoder i undervisningen:

Det helt centrale i faget er lærerens mundtlige fortælling.

Der kan også bruges levende højtlæsning, når forfatterskabte værker med et særlig karakteristisk sprog er omdrejningspunktet, fx H. C. Andersens eller Astrid Lindgrens fortællinger.

Eleverne kan inddrages som med- og gendigtere af fortællingerne gennem fx dramatisering, Illustration og små fortælleøvelser.  

Læseplan:

0. kl. – 1. kl.: 

- Folkeeventyr af dansk/nordeuropæisk oprindelse, fx Brødrene Grimm, Svend Grundtvig, Asbjørn og Moe.

- Klassikere i børnelitteraturen, fx H. C. Andersen og Astrid Lindgren.

- Fabler, fx Æsop og La Fontaine.

- Fortællinger om historiske personer og begivenheder

- Lærerens egne fortællinger

 

2.- 3. kl.:

- Det Gamle Testamente

- Det Nye Testamente

- Legender, fx Sct. Peder, Sct. Mikkel, Hellig Anders mv.  

- Årstidsfortællinger om fx jul, påske og pinse

- Nordisk mytologi

- Nordiske sagn, fx Kong Skjold, Rolf Krake, Regnar Lodbrog, Roar og Helge etc.

- Myter, eventyr og sagn fra andre verdensdele, fx grønlandske, indianske, 1001 nats eventyr

- Fortællinger om historiske personer og begivenheder

- Lærerens egne fortællinger