Evalueringspraksis på Landsgrav Friskole

Skolehjemsamtaler:

Der afholdes årligt to skolehjemsamtaler med VækstModellen som ramme. Denne ramme er valgt, fordi den er dialogskabende, værdsættende og udviklingsorienteret. VækstModellen består i al sin enkelthed af 5 cirkler/punkter, der udgør samtalens dagsorden:

Vi bruger modellen i en tilpasset form alt efter klassetrin. Fælles er, at fokus for efterårets skolehjemsamtale er elevens trivsel samt arbejdsvaner og -indsats. Fokus for forårets skolehjemsamtale er opfølgning på efterårets aftaler samt status på elevens faglige udvikling. Denne prioritering er truffet, fordi vi anser god trivsel, gode arbejdsvaner og god arbejdsindsats for det grundlæggende, når det kommer til den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Vi ønsker også, at skolehjemsamtalerne skal ligge i tråd med skolens formål om at danne hele mennensker med hjerte, krop og forstand.   

Trivselssamtaler:

Klasselærer holder mindst en trivselssamtale pr. elev pr. skoleår. Trivselssamtalerne har til formål, at styrke elevernes og klassens trivsel. Klasselæreren får ved samtalerne den nødvendige indsigt i den enkelte elevs trivsel med henblik på at kunne kvalificere det fremadrettede arbejde med at tage ansvar for den enkelte elevs og klassens samlede trivsel. Ved trivselssamtalerne anvendes ligeledes VækstModellen,og samtalerne afholdes forud for efterårets skolehjemsamtalerne og bygger således bro mellem de to. 

Personlig støtte og specialundervisning:

Elever med særlige behov kan tildeles personlig støtte og/eller specialundervisning. Dertil udarbejdes handlingsplaner og efter endt forløb evalueres elevens udbytte og udvikling. Handlingsplaner og evalueringer bruges til orientering af bl.a. forældre, elev, klasselærer, faglærer og skoleleder.  

Matematik- og dansktest: 

Specialundervisningskoordinatorerne udarbejder hvert år en testplan for alle klassetrin. For 2017-18 ser planen således ud:

Dansktests

KLASSE

LÆSETEST

STAVETEST

1.kl.

Ordlæseprøve 1

Tekstlæseprøve 1

OS 64

(Bogstavprøve 1-1)

2.kl.

Ordlæseprøve 2

Sætningslæseprøve 1

Tekstlæseprøve 2

OS 120

ST 2

3.kl.

Sætningslæseprøve 2

Tekstlæseprøve 3-4

SL 60

ST 3 + ordblindetest af elever, der viser dyslektiske vanskeligheder.

4.kl.

Tekstlæseprøve 5-6

SL 40

ST 4

5.kl.

Tekstlæseprøve 7-8

(aftales med dansklæreren)

ST 5

6.kl.

TL1

ST 6

7. kl.

 

ST 7

8.-9. kl.

Retskrivningsprøver og læseprøver er en del af den daglige undervisning samt terminsprøver.

Matematiktests

KLASSE

TEST

1.kl.

Mat 1

2.kl.

Mat 2

3.kl.

Mat 3

4.kl.

Mat 4

5.kl.

Mat 5

6.kl.

Mat 6

7.kl.

Mat 7

8.-9. kl.

Færdigheds- og problemregningsprøver er en del af den daglige undervisning samt terminsprøver.

Hvorfor tester vi?

Dansk- og matematiktestene er først og fremmest et arbejdsredskab for lærerne, så de kan få et overblik over klassen og den enkelte elevs faglige udvikling. Testene bruges fremadrettet til at målrette undervisningen og til at vurdere, hvilke elever der vil have gavn af et forløb med specialundervisning. Testene er også en del af skolens evaluering af den samlede undervisning.

Hvordan informerer vi?

Information om testresultater kan gives skriftligt til forældrene eller mundtligt ved skolehjemsamtaler. Vi lægger her vægt på den information testen, giver om elevens faglige udvikling.

Alle klassers testresultater afleveres til specialundervisningskoordinator samt skoleleder.

Afgangsprøver og skoleudtalelse:

Skolen fører til afgangsprøve. I 8.-9. klasse afholdes skriftlige terminsprøver for at gøre eleverne fortrolige med prøveformerne og for at give både lærer og elever mulighed for at arbejde målrettet frem mod 9. klasseprøven. Skolens prøvekarakterer er tilgængelige via link på vores hjemmeside.

Da tal i form af karakterer ikke alene kan opsummere, hvordan en elev har udviklet sig, og hvilke faglige, personlige og sociale styrker eleven forlader grundskolen med, så får alle elever en skriftlig udtalelse vedlagt deres afgangsbevis. En skriftlig udtalelse vil også blive givet i forbindelse med den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Karakterer og feedback i 7.-9. klasse:

Gennem karakterafgivelse i 7. – 9. klasse ønsker vi at skabe en fælles forståelse hos elever, lærere og forældre for elevens faglige standpunkt og progression. Karaktererne forbereder eleverne på ungdomsuddannelserne og opøver en bevidsthed om sammenhængene mellem arbejdsindsats, faglige styrker og faglige resultater. Karakterer gives via Tabulex 2-3 gange årligt. Der medfølger en kort skriftlig og fremadrettet feedback ved hvert fag, på nær ved årskarakterer op til sommerferien.

I forbindelse med skriftlige afleveringsopgaver og fremlæggelser vil lærerne ofte supplere deres feedback og vurdering med en karakter. Ved løbende faglige test og prøver af færdighedsmæssig karakter, som fx færdighedsregning eller retskrivningsprøver, gives ofte en karakter, men heller ikke her kan den stå alene, hvis eleven skal bruge resultatet fremadrettet. Et overblik over, hvilke stave- eller regneregler eleven typisk laver fejl i, er nødvendigt for, at testen skal have en læringsmæssig værdi, og for at faglæreren kan bruge testen til at fokusere undervisningen frem mod det, som eleven har brug for.    

Karakterskala:

12: Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller uvæsentlige mangler.                     

10: Den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med mindre væsentlige mangler.

 7: Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

 4: Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

 02: Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimale acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

 00: Den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

 -3: Den helt uacceptable præstation.

 

Fælles fordybelsesuger og projektuger:

I forbindelse med planlægning af fordybelses- og projektuger fastlægges formål, mål og efterfølgende evalueringsform i lærerteamet. Evalueringerne kan have forskelligt fagligt og socialt fokus, men vil ofte bestå af (selv)evaluering af elevernes faglige udbytte og samt fælles evaluering af ugens forløb. Der samles op på lærermøder eller på trinteams.

Undervisningsmiljøvurdering hvert tredje år:

Skolen udfærdiger den obligatoriske trivselsmåling hvert tredje år. Resultat og handlingsplan ligger på skolens hjemmeside.

Årsplaner og løbende evaluering i fagene:

Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål samt de undervisningsmaterialer, der benyttes på skolen, udarbejder lærerne årsplaner for undervisningen. Følgende punkter indgår i årsplanerne:  

 

Periode

og forløb

 

Kompetence-område

 

 

Videns- og

færdighedmål

 

Aktiviteter

Materialer

Evaluering

Under punktet evaluering nævnes kort, hvordan det pågældende forløb tænkes evalueret.  Årsplanerne offentliggøres ved skoleårets start på intra.

 

Skoleleders besøg i undervisningen:

Mindst én gang om året aflægger skolelederen et besøg i klasserne for at observere undervisningen og klassekulturen. Lærerne er altid på forhånd orienteret om besøgene, og de er medbestemmende i forhold til fokuspunkter og tidspunkt for besøget. Skolelederens observationer danner udgangspunkt for en mere eller mindre formaliseret sparringssamtale i forhold til fokuspunkter, fx som et led i MUS.   

Fælles udviklingsområder:

På skolens hjemmeside er oplyst, hvilke områder vi aktuelt har fælles fokus på at udvikle. Udviklingsområderne evalueres løbende på personalemøderne som et led i vores arbejde med at styrke eller implementere særlige tiltag.